I 2007 flyttede vi fra Vesterbrogade i København til Christiansø. Her opdagede vi en forvildet persilleplante, som var meget vital og velsmagende.

Vi (Kia & Klaus) er begge uddannede som produktionsgartnere på gartnerskolen i Aarhus. Og har arbejdet med planter igennem mange år. Desuden er Kia uddannet som Hortonom (cand. hort) med speciale i frø og Klaus som landskabsarkitekt. I 2007 flyttede vi fra Vesterbrogade i København til Christiansø, fra 10.000 biler til 10.000 frø. Christiansø er en del af en øgruppe kaldet Ertholmene. Her opdagede vi den forvildede persilleplante, som af øboerne bliver kaldt for Christiansø persille og minder i bladstruktur og smag om bredbladet persille, men den er også vinterhårdfør. Selv i den meget hårde vinter i 2010-11, kunne persillen graves frem og plukkes under sneen. Desuden klarede persillen også den tørre sommer i 2018.

Som øbo lever man i en særlig pagt med naturen og værdsætter naturens spisekammer, særligt de dage hvor blæst hindrer øens livsnerve ”Postbåden” i at sejle friske forsyninger til øsamfundet. Øens vilde urter bliver en fast del af kosten. Her opdagede vi, at persille kunne plukkes året rundt og være en vigtig kilde til en god og sund kost.

I 2012 hvor vi flyttede fra Christiansø til Ibsker på Bornholm, havde vi lidt persillefrø med i baglommen, som vi såede i vores have. Vi fandt ud af, at persillen fra Ertholmene var meget sortsstabil og den også trives i et miljø udenfor fæstningsøen.